Thursday Feb 06, 2025

Bilafgifter med de konservative

Elbiler dominerer i 2025, men hvad betyder det for bilafgifterne? I dette afsnit af Vejen mod Fremtiden undersøger vi, hvordan lave afgifter på elbiler og højere afgifter på fossile biler har skubbet den grønne omstilling – men samtidig efterladt et stort hul i statskassen. Registreringsafgifterne er faldet til en tredjedel af niveauet fra 2018-2019, og statens provenu forventes at lande på 30 mia. kroner i 2025 – et fald på 20 mia. kroner på få år. 

I dette afsnit har vi inviteret Frederik Bloch Münster, politisk ordfører og skatteordfører for De Konservative, og sammen stiller vi skarpt på centrale spørgsmål: 
 

  • Skal de planlagte afgiftsstigninger på elbiler fra 2026 droppes? 
  • Hvordan kan staten kompensere for de faldende indtægter fra bilafgifter? 
  • Er en vægtafgift eller en vignetordning for udenlandske biler en løsning? 
  • Kan roadpricing fungere – og hvad betyder det for borgere med lange pendlerture? 

 

Vi ser også på en konkret case: En sygeplejerske fra Aarhus, der kører i en økonomisk benzinbil, men ikke kan få offentlig transport til at hænge sammen. Med de nuværende roadpricing-satser kan hun ende med en månedlig udgift på over 1.000 kr. – er det rimeligt? 

Lyt med til en skarp snak om fremtidens bilafgifter og de økonomiske konsekvenser af den grønne omstilling! 

Comments (0)

To leave or reply to comments, please download free Podbean or

No Comments

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125