SAKUI - Vejen mod fremtiden

Velkommen til ”Vejen mod fremtiden” – en podcast til aktører i og omkring bilbranchen. Din vært, Rune Grøndahl fra SAKUI, guider dig igennem de nyeste tendenser og udviklinger inden for bl.a. bilafgifter, lovgivning, finansiering, energi, mobilitet og den grønne omstilling. Hver måned inviterer vi eksperter og beslutningstagere fra bilbranchen og mobilitet indenfor til spændende samtaler, der giver dig indsigt og overblik over de vigtigste tendenser. Vil du holde dig opdateret på afgifter, lovgivning og den grønne omstilling? Så tag med os på Vejen mod fremtiden!

Listen on:

  • Apple Podcasts
  • Podbean App
  • Spotify

Episodes

Thursday Mar 13, 2025

I denne episode tager Rune Grøndahl og Nikolaj Pihl fra SAKUI fat på et ofte overset, men vigtigt emne: lønsumsafgift. Mens moms ofte stjæler opmærksomheden, er lønsumsafgift en "skyggeafgift," som mange virksomheder skal forholde sig til – især inden for bilbranchen.
Vi dykker ned i, hvad lønsumsafgift helt konkret er, hvem der er omfattet, og hvordan afgiften beregnes. Dette er særligt relevant for dem, der formidler og/eller sælger forsikringer og lån, hvor afgiften beregnes ud fra lønninger og over-/underskud relateret til denne del af forretningen.
Vi gennemgår også nyere praksis og en konkret sag fra byretten, hvor Skattestyrelsen vurderede en forhandlers lønsumsafgift baseret på tidsforbruget på selve salgstallet.
Et noget nørdet, men yderst relevant emne for alle, der interesserer sig for eller beskæftiger sig med bilbranchens skatteforhold.

Bilafgifter med de konservative

Thursday Feb 06, 2025

Thursday Feb 06, 2025

Elbiler dominerer i 2025, men hvad betyder det for bilafgifterne? I dette afsnit af Vejen mod Fremtiden undersøger vi, hvordan lave afgifter på elbiler og højere afgifter på fossile biler har skubbet den grønne omstilling – men samtidig efterladt et stort hul i statskassen. Registreringsafgifterne er faldet til en tredjedel af niveauet fra 2018-2019, og statens provenu forventes at lande på 30 mia. kroner i 2025 – et fald på 20 mia. kroner på få år. 
I dette afsnit har vi inviteret Frederik Bloch Münster, politisk ordfører og skatteordfører for De Konservative, og sammen stiller vi skarpt på centrale spørgsmål:  
Skal de planlagte afgiftsstigninger på elbiler fra 2026 droppes? 
Hvordan kan staten kompensere for de faldende indtægter fra bilafgifter? 
Er en vægtafgift eller en vignetordning for udenlandske biler en løsning? 
Kan roadpricing fungere – og hvad betyder det for borgere med lange pendlerture? 
 
Vi ser også på en konkret case: En sygeplejerske fra Aarhus, der kører i en økonomisk benzinbil, men ikke kan få offentlig transport til at hænge sammen. Med de nuværende roadpricing-satser kan hun ende med en månedlig udgift på over 1.000 kr. – er det rimeligt? 
Lyt med til en skarp snak om fremtidens bilafgifter og de økonomiske konsekvenser af den grønne omstilling! 

Perspektiver fra 2024 til 2025

Thursday Jan 09, 2025

Thursday Jan 09, 2025

I dette afsnit af "Vejen mod fremtiden" ser værterne Rune Grøndahl og Jacob Skjærris tilbage på konferencen for bilbranchen i december 2024 og analyserer udviklingen på det danske bilmarked. Med friske registreringstal, der viser rekordhøje salg af brugte biler og en markedsandel for elbiler over 60 %, diskuterer de, hvad vi kan forvente i 2025.
 
Blandt de centrale emner er:
Elbilernes fremmarch: Flere prisvenlige modeller og en fortsat høj import af let brugte elbiler.
Bilafgifter: Hvordan potentielle nye regler fra 2026 kan påvirke markedet.
Branchens dynamik: Fra Volkswagens afværgede strejke til mulige fusioner, som Nissan og Honda overvejer.
Roadpricing: Hvor langt er vi fra en løsning, og hvad betyder det for bilisterne?
 
Værterne afslører også de vigtigste trends for det kommende år, herunder de billige elbiler Renault 5 og Citroën ë-C3, kinesiske mærkers indtog, og en mulig ny strategi fra Tesla.
 
Afsnittet giver et skarpt indblik i bilbranchens udfordringer og muligheder på både dansk og globalt plan – og hvad det betyder for dig.

Bilafgifter med CEPOS

Wednesday Jan 08, 2025

Wednesday Jan 08, 2025

I denne udgave af SAKUI’s "Vejen mod fremtiden" diskuterer Rune Grøndahl og Jacob Skjærris registreringsafgiftens fremtid og hvordan fremtidens bilafgifter kan indrettes. For at blive klogere på emnet har de inviteret tidligere direktør for skatteministeriet Otto Brøns-Petersen fra CEPOS i studiet. Otto forklarer, hvordan elbiler i dag er underbeskattede, mens fossilbiler er overbeskattede.For at udligne denne forvridning og samtidig opretholde en indtægtskilde fra bilafgifterne foreslår Otto, at der indføres en trængselsafgift i form af roadpricing. 

Thursday Dec 12, 2024

I denne episode af ”SAKUI – Vejen mod fremtiden” analyserer Rune Grøndahl og Jacob Skjærris sammen med René Tønder fire store bilmærker med forskellige strategier:
Tesla, der satser stort på elbiler og selvkørende teknologi.
BYD, Kinas førende producent af elektriske køretøjer.
Volkswagen, der kæmper med høje omkostninger og tilbagegang i Kina.
Toyota, der høster fordelene af hybridteknologiens aktuelle succes.
 
De dykker ned i salgsdata, globale udfordringer og vurderer, om disse mærker har fat i fremtidens bilmarked.
 
Lyt med, og få indsigt i bilverdenens store strategiske spil!

Kvinder i bilbranchen

Wednesday Oct 02, 2024

Wednesday Oct 02, 2024

I denne episode af ”SAKUI – Vejen mod fremtiden”, fokuserer Rune Grøndahl og Jacob Skjærris på kvinders rolle i bilbranchen, som længe har været domineret af mænd. Kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning, og udgør dermed en stor gruppe af bilkøbere. Rune og Jacob diskuterer sammen med Benedicte Engel fra Kvindernes Bilmagasin og Camilla Bergholdt fra Matchbiler, hvordan vi sikrer, at branchen bliver mere balanceret og mangfoldig. Desuden drøfter vi, hvordan kvinder bidrager til bilbranchen, både som kunder og medarbejdere, samt hvad virksomheder kan gøre for at tiltrække flere kvinder.
Jacob kigger derudover på data for kønsforskelle inden for løn og ansættelse i andre brancher, og Rune tager diskussionen om, hvordan bilbranchen kan blive mere attraktiv for kvinder.

Wednesday Sep 04, 2024

Velkommen til denne episode af podcasten ”Vejen mod fremtiden”, hvor Rune Grøndahl og Jacob Skjærris taler om prisudviklingen i det danske bilmarked, og hvad man kan forvente af bilmarkedet i 2025.  
For at få mere viden om udviklingen, har Rune og Jacob inviteret Jan Lang fra Bilbasen Schibsted med i studiet, som er ekspert i prisudviklingen på det danske bilmarked. De tre værter snakker om CO2-kvoter, tilværelsen som forhandler og importør, samt hvordan producenterne forventeligt vil forsøge at leve op til CO2-kvoterne fastsat af EU.  
Lyt med i denne episode for at blive klogere på bilbranchens udvikling, og høre om forventningerne til markedet i 2025. 

Wednesday Jul 31, 2024

I denne episode af podcasten ”Vejen mod fremtiden” dykker Rune Grøndahl og Jacob Skjærris ned i historien om registreringsafgiften på biler, som blev indført i 1924 og nu fejrer sit 100-års jubilæum. Vi kommer ind på nogle af de kreative løsninger på at reducere afgiften og diskuterer dens betydning som en vigtig indtægtskilde for staten, især i de gyldne år fra 2017 til 2019.
 
Jacob giver en kort gennemgang af den seneste omlægning af bilafgifterne i 2020 med fokus på at fremme elektriske biler, opdelingen i afgiftsgruppe efter CO2 udledning og registreringsafgiftens betydning for statens indtægter.
 
For at drøfte fremtidens bilafgifter, har vi inviteret Gitte Seeberg fra Autobranchen Danmark. Vi taler om udviklingen i statens provenu og muligheder for justering af bilafgifter, der kan understøtte væksten for elbiler uden at tømme statskassen. Gitte deler sine forventninger til det politiske pitstop i 2025 og diskuterer potentielle løsninger som mindre årlige justeringer af afgiften og muligheden for roadpricing.
 
Lyt med for at høre mere om bilafgifter, grøn omstilling og fremtidens bilmarked.

Folkemøde 2024

Wednesday Jun 19, 2024

Wednesday Jun 19, 2024

Velkommen til en ny og højaktuel specialudgave af podcasten ”Vejen mod fremtiden”. I denne episode snakker Rune Grøndahl og Jacob Skjærris om deres oplevelser ved dette års Folkemøde på Bornholm i forhold til transport.  
Særligt geopolitik, Kina og den foreslåede told på kinesisk producerede elbiler var i fokus. For hvordan påvirker den straftold som EU har foreslået egentlig bilbranchen? I hvilken grad kan tolden påvirke priserne på elbiler i Danmark samt EU, hvis den indføres som foreslået? 
Derudover kommer de ind på digitalisering, som kunstig intelligens i bilbranchen, og ikke mindst den grønne omstilling, hvor højere kapitalomkostninger bremser udviklingen. 
Lyt med til denne særudgave af ”Vejen mod fremtiden”, hvor Rune og Jacob taler om udviklingen i bilbranchen netop nu! 

Mobilitet i Aarhus

Wednesday Jun 05, 2024

Wednesday Jun 05, 2024

Velkommen til en ny episode af podcasten "Vejen mod fremtiden". Rune Grøndahl og Jacob Skjærris dykker ned i mobilitet og de udfordringer, som byer som Aarhus og København står overfor. Med i studiet er Morten Nicolaisen, chefen for Mobilitet fra Aarhus kommune.
På landsplan står biler for 82% af person-kørte kilometer, mens offentlig transport kun udgør 10 %. I oplandet har de fleste husstande en bil, mens større byer har en lavere andel af husstande med bil og større udfordringer med parkering og trængsel.
Mange flytter ud af byen, når der stiftes familie og pladsbehovet stiger. Så er bilen som regel nødvendig for at få hverdagen til at hænge sammen. Så hvordan får Aarhus mobiliteten for både byboerne og pendlere fra oplandet til at fungere?
Vi drøfter biler i forhold til offentlig transport, lukningen af Vesterbro Torv for biler og udfordringer på Aarhus Ø for at få indtryk af, hvordan transporten fungerer i en by som Aarhus.
Alt dette kan du høre mere om i denne episode af podcasten ”Vejen mod fremtiden”.

Copyright 2024 All rights reserved.

Podcast Powered By Podbean

Version: 20241125